Urtesafari - Sankeudflugt, sammen - hver for sig
med intro og tips fra Natur på Tur og Oplev Furesø
samt kunstpause i Skovhuset Kunst & Natur
med start mellem kl. 09.30-10.30 (start, når det passer)
Sidste frist for bestilling af picnic i tilkøb er kl. 16, 2 dage før.
Tag familien med på en morgenvandring omkring den gudesmukke Søndersø og gå på opdagelse i naturens spisekammer undervejs.
Ruten fører os på en 5 km rute igennem varieret landskab og natur med udsigt til sø, eng, skov og mark og måske græssende får og køer?
Ruten starter fra P-pladsen på Ballerupvej og et par hundrede meter TIL VENSTRE (nedenfor vandværket) inde på selve ruten, bydes I velkommen (med afstand og små naturlige intervaller) og får en introduktionen og tips til at gå på jagt efter de vilde planter.
I kan dyste med hinanden i "Sankebingo" eller bare nyde naturen og samle lækkerier fra naturens spisekammer.
Undervejs får I flere tips og en lille forfriskning.
En superhyggelig udflugt i både børne- og voksenhøjde som optakt til en Sanke Picnic med lokale lækkerier eller blot en hyggelig vandretur i det grønne.
Vælg mellem Urtesafari med introduktion, tips fra eksperterne, Sankebingo og forfriskning undervejs. Ekstra bonus: gratis entré til Skovhusets frem til kl. 15.
Voksne: 100 kr.
Børn mellem 4 og 12 år: 50 kr.
Børn under 4 år: gratis
Tilkøb Picnictapas med lokale lækkerier og friskbagt brød: 150 kr. p.p.
OBS: Hvis mere end én person, pakkes maden samlet.